Hvert år bliver tusindvis af danskere udsat for it-kriminalitet. Alligevel er hver fjerde dansker ikke specielt opmærksom på svindel på sociale medier, viser en ny undersøgelse.
Af forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen
Misbrug af betalingsoplysninger. Svindel via e-mails, sociale medier, datingsider og over telefonen.
Vi hører historier om it-kriminalitet hver eneste dag. Desværre er hver fjerde dansker ikke specielt opmærksom på svindel, når de svarer på mails og sms'er eller klikker på links i annoncer på de sociale medier.
Det viser en ny måling, som YouGov har udført for Sydbank.
Den viser også, at hver fjerde ikke ved, hvordan de skal forholde sig, når det handler om at svare på mails og sms’er eller klikke på links.
De digitalt indfødte er – heller – ikke vaccinerede mod svindel
Ganske overraskende er det, at 6 pct. af alle unge under 26 år overhovedet ikke er opmærksomme på svindel, når de klikker på mails og sms’er eller er på sociale medier.
Vi taler jo ellers ofte om de digitalt indfødte, som er under 30 år, men selvom man er vokset op med digitale enheder og it-løsninger, er man åbenbart ikke ’vaccineret’ mod svindel.
De under 40-årige er også mindre opmærksomme på svindel end gennemsnittet.
Men uanset hvem vi er, skal vi passe på os selv, når vi færdes på nettet, bruger telefon eller pc.
Få her forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsens råd til, hvordan du passer på dig selv digitalt
Nej, de må ikke ringe til dig
Siden vi fik den første ’dørsalgsIov’ i 1979, har det på nær få undtagelser været ulovligt at ringe til forbrugere for at sælge noget til dem nu eller senere – medmindre de selv har bedt om en opringning i forvejen. Sådan er det stadigvæk. Og sådan bliver det ved at være.
Spring ud af flinkeskolen og afbryd opkaldet, hvis fx:
- en person ringer for at sælge kryptovaluta eller andet
- Microsoft ringer for at ’hjælpe’ med din pc
- Politiet ringer for at advare om, at din konto er ved at blive tømt
- en eller anden ringer for at ’hjælpe’ dig med at komme i gang med MitID
- Hverken banken, kommunen, politiet eller andre myndighedspersoner ringer til dig for at ’hjælpe’ dig med pengesager og pengeoverførsler.
Det er for godt til at være sandt
- Pas på med at klikke på sms’er og mails med links, hvor du skal logge på med MitID
- Lad være med at deltage i konkurrencer, hvor du skal videregive dine kortoplysninger. Det er svindel
- Og nej, du har ikke vundet en million, hvor du lige skal oplyse en masse personlige data som betingelsen for at modtage pengene
- Du skal ikke låne penge ud til en person, du ikke kender, eller som du kun har haft online dialog med, uanset hvor charmerende personen er
- Du skal heller ikke tro, at dine penge bliver mangedoblet, når du overfører dem til fremmede rådgivere, der ivrigt forsøger at overbevise dig om, at du investerer i deres adgang til kryptovaluta
Svindlere er opfindsomme, så vi er tvunget til at være mistænkelige, når vi svarer på henvendelser, uanset om det er på telefon eller på anden måde.
Hold fast i, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det ofte.
Kort sagt:
- Udvis sund skepsis overfor de ’gode’ tilbud
- Øg dit fokus på den digitale korrespondance i hverdagen
- Læs en gang ekstra, inden du klikker og godkender
- Øv dig i at lægge på, når du modtager underlige telefonopkald
Det er vejen frem til det sorte bælte i digitalt selvforsvar.
Huskede du at tjekke?
Det er nemt og bekvemt at kunne underskrive dokumenter og godkende betalinger, uanset hvor vi befinder os og på alle tider af døgnet.
Men nogle gange går det lidt for hurtigt, for de kriminelle udnytter, at vi er hurtige på tasterne. Derfor: Vær opmærksom på at læse teksten i MitID-app’en, inden du swiper og dermed godkender.
Nåede du fx at lægge mærke til, om du godkendte den forventede betaling på 223,50 kr., eller var den i virkeligheden på 223,50 EUR?
